Info: Hvorfor modtager jeg fejlmeddelelser på mails, jeg ikke selv har sendt?

Der kan være flere grunde. De mest almindelige er følgende:

  1. Din computer kan være inficeret med virus, og du bør derfor straks installere en opdateret virusscanner. Læs mere om hvordan, du kan komme af med virus.
    Se: http://tele.dk/31823
  2. En person har brugt din mailadresse som afsenderadresse. Vedkommende er måske ny på internettet og har opsat sit mailprogram forkert.
    Normalt finder vedkommende hurtigt ud af dette, da vedkommende ikke modtager svar på afsendte mails (to personer kan IKKE have den samme mailadresse).
  3. Du har sendt en mail til en person, som automatisk får videresendt sine mails til en anden adresse. Denne adresse findes ikke, og mailen kommer derfor retur fra adressen, som der bliver videresendt til (som du måske ikke kender).
  4. En anden person har virus, og når denne virus spreder sig selv, benytter den de mailadresser, der findes i adresse-kartoteket på den inficerede maskine som afsenderadresse. Hvis denne mail ikke når frem til modtageren, sendes den derfor retur til ejeren af mailadressen, som så kan undre sig over, hvorfor han/hun modtager denne mail.