MTA: Afsender mailadressen blev afvist

Fejl:
Din mail er ikke blevet afleveret, fordi din afsenderadresse blev nægtet adgang på modtagerens mailserver.

For at undgå uønskede mails (for eksempel spamreklamer), som afsendes i et "falsk" navn, vil nogle mailservere forsøge at identificere dig ved at checke, om afsenderadressen findes på den mailserver, du sender fra. Er dette ikke tilfældet, vil mailen blive afvist (med fejlen nedenfor, jævnfør oversættelsen).

Eksempel:

Vi går i dette eksempel ud fra, at brugeren er registreret på to mailservere, henholdsvis på den mailserver, som er tilknyttet brugerens arbejde (for eksempel via firmaets IT-afdeling), og på den mailserver, som håndterer brugerens private mails (for eksempel hos en internetudbyder).

* En bruger sender en mail fra sit arbejde og benytter sin private afsenderadresse.

* Modtagerens mailserver checker om afsenderadressen tilhører mailserveren på brugerens arbejde (afsenderserveren).

* Dette er ikke tilfældet, og mailen afvises på grund af risikoen for spam (uønskede mails).

Løsning:
Brug en afsenderadresse, som er registreret på den mailserver, hvorfra du sender mailen.

Spørgsmål:
Spørgsmål vedr. denne fejlmeddelelse kan rettes til postmaster@abuse.mail.dk