Hvad gør du, når din computer bliver angrebet?

Det er vigtigt, at vi her skelner mellem indbrudsforsøg og reelt indbrud

1. En person FORSØGER at komme ind i din computer (men er IKKE inde).

2. En person ER brudt ind i din computer.

Kan du svare ja til punkt 1, gør du følgende:
Først skal du finde den ansvarlige internetudbyder. Det gør du ved at tage IP-adressen og følge denne vejledning.

Herefter sende du en mail til den internetudbyder, du fandt ovenfor. Husk at oplyse:

  • hvad der er sket
  • IP-adresse
  • dato
  • klokkeslet (check frøken-klokken eller tekst-tv, for at se hvilken forskel der eventuelt er mellem uret på din computer og tekst-tv, og oplys forskellen, da klokkeslettet er en meget vigtig faktor for efterforskningen).
  • Tidszone (for eksempel "Dansk sommertid").

Medsend gerne en logfil fra din firewall, men undgå venligst at sende logfiler som grafik (skærm billeder), Word og Excel dokumenter, men send derimod loggen som ren tekst.

Samtidig tilråder vi, at du ikke kobler på internettet, før du har fået checket din computer for virus. Har du ingen virusscanner, er du dog nødt til at hente en på nettet - for eksempel på tdc.dk/sikkerhed.

Du kan også installere en firewall (hvis du ikke allerede har gjort det) for at beskytte din computer imod fremtidige angreb (Læs mere om hvad en firewall er).

Kan du svare ja til punkt 2, gør du følgende:

Vi har aftalt med politiet , at vi henviser den slags sager til dem. Du bedes derfor kontakte politiet via deres hjemmeside, som findes på www.politi.dk.

Husk at oplyse politiet om:

  • hvad der er sket
  • IP-adresse
  • dato
  • klokkeslet (check frøken-klokken eller tekst-tv, for at se hvilken forskel der eventuelt er mellem uret på din computer og tekst-tv, og oplys forskellen, da klokkeslettet er en meget vigtig faktor for efterforskningen).
  • Tidszone (for eksempel "Dansk sommertid").