pasmtp.tele.dk lukker

Følgende mail er sendt til alle brugere af pasmtp.tele.dk

Kære kunde,
Vi kan se, at der inden for de seneste 7 dage, er sendt mail via
pasmtp.tele.dk med domænet example.com som afsender.

Vi har sendt informationen til din mail adresse info@example.com,
fordi den er brugt til at sende mails via pasmtp.tele.dk

Mail servicen pasmtp.tele.dk nedlægges, hvilket betyder, at der ikke
længere kan sendes via denne service.

Dit domæne bliver hverken slettet eller opsagt af TDC.
Denne meddelelse omhandler kun afsendelse af mail.
Modtagelse af mail er uændret.
Du kan sende via pasmtp.tele.dk indtil d. 1. maj 2014.
Så der er tid til at ændre din opsætning.

For år tilbage var det normalt at sendte via sin ISP. Man kunne sende
mails uden brug af brugernavn/adgangskode, hvilket gør det lettere at
misbruge en gammel tjeneste som pasmtp.tele.dk.
En tjeneste, som misbruges spærres også nu og da, hvilket betyder at
mails ikke når frem. Det er også årsagen til at pasmtp.tele.dk
nedlægges.
Nu om stunder er det mest fornuftigt at sende via det sted, hvor et
domæne er hostet.

Du bedes tilrette din mail opsætning snarest, således, at du
fremover sender via den mailudbyder, hvorfra du henter dine mails.
Hvis jeres firma har en IT administrator, bedes du kontakte denne
person (har du ændret opsætning indenfor de sidste 7 dage, kan du se
bort fra denne mail).
Hvis I har egen mail server, så se venligst fodnote (1).

Flere virksomheder afsender fra mailadresser, som ikke er oprettet.
Vi kan derfor ikke sende en mail til disse adresser. Så vær
opmærksom på, at hvis I har f.eks. scannere, kopimaskiner eller
nyhedsbreve, som sender via pasmtp.tele.dk, skal disse også
tilrettes.

Bemærk, at TDC ikke kan yde hjælpe til opsætning af mail, når domænet
er placeret hos en anden udbyder.

Kan du ikke sende via din mailudbyder, så skal du evt. tilkøbe produkt
hos dem eller flytte dit domæne til et sted, hvor der også tillades
afsendelse.


Venlig hilsen

TDC Postmaster
http://postmaster.tdc.dk

Fodnote 1:
I virksomheder med egen mailserver, kan man vælge at sende direkte.
Ønsker man at sende direkte fra egen mailserver med fast ip-adresse,
skal I sørge for:
1. Der er en A-record med et passende navn, som peger på ip adressen.
2. IP-adressen får samme navn som rdns.
3. Mailserveren bruger samme HELO-navn som A-record.
-  Typisk kan TDC Hostmaster (hostmaster@tdchosting.dk) hjælpe med rdns,
når 1. er lavet.

I bør kontrollere at afsender ip adressen ikke er på
a. Spamhaus PBL, http://www.spamhaus.org/lookup.lasso
b. Trend Micro DUL, http://www.mail-abuse.com/cgi-bin/lookup
c. SORBS duhl, http://www.au.sorbs.net/lookup.shtml

Er IP-adressen på en af disse lister, kan csirt@csirt.dk evt. hjælpe,
såfremt 1-2 er lavet/korrekt (CSIRT er en del af TDC).